Kalender

Afbud

Vidunderhejk 2018

Dato: 
Lør, 06.10.2018 09:00 - Søn, 07.10.2018 11:00

I Vikingernes fodspor.

Så er den her, turen alle Juniorer taler om, og som du kun får en chance i dit Juniorliv for at deltage på.

I år går vi i fodsporene af vikingerne, og tager på opdagelse i det ukendte, med alle de udfordringer det      

nu kan bringe. Men en ting er sikkert, der er ingen opgaver som ikke kan klares ved hjælp af spejderfærdigheder, og samarbejde. 

Selve ekspeditionen starter den 6 okt. og I får nærmere besked om det hemmelige mødested efter tilmeldingen.

Den er slut igen den 7. oktober kl. 11.00 på Herslev havn, hvor fra I så vil kunne blive afhentet eller tage offentlig transport.

Det har ikke været muligt at skaffe lokale Vikinger til at bære udrustningen, så alt hvad I medbringer af udstyr, skal I selv bære i rygsæk ca. 12 – 15 km.

Overnatning vil komme til at ske i bivuakker og I skal tage hensyn til det lunefulde danske efterårsvejr.

I medbringer: Rygsæk, et sæt tørt tøj, praktiske vandrestøvler/-sko, varmt tøj, regntøj, toiletsager, sovepose, liggeunderlag,

frokost til den første dag og hvad vi ellers har glemt.

Prisen for dette fantastiske arrangement er 200 kr.

Tilmelding foregår via hjemmesiden.