Kære søspejdere og familier, Vi inviterer jer med på en fantastisk weekendtur, hvor vi skal overnatte i vores spejdervenners hytte hos KFUM Stevns Nord Gruppe! Det bliver en weekend fyldt med sjove aktiviteter, hvor vi skal teste vores spejderfærdigheder til det yderste, lave lækker mad over bål og selvfølgelig lege en masse sjove lege. Vi skal overnatte i hytten og der vil også være plads til at forældre kan overnatte.
📅
Dato: Lørdag d. 8. februar - Søndag d. 9. februar
⏰ Tid: Vi mødes lørdag kl. 10:00 til Søndag kl:
13.00
📍 Sted: Strandparksvej 13, Strøby Egede,
4600 Køge
💰 Pris: 125,- pr. spejder
Pakkeliste
- Sovepose og liggeunderlag
- Toiletsager og håndklæde
- Varmt tøj og sko til udendørs aktiviteter
- Ekstra skiftetøj og sokker
- Lille taske med bl.a. drikkedunk
- Spejderuniform og tørklæde og evt kniv
- Lommelygte
- Masser af godt humør
Tilmelding:
Send jeres tilmelding og betaling senest 01-02-2025 via tilmeldingen på www.ksspejd.dk
Forældre og ledere deltager gratis. Vi håber, at I vil deltage og støtte op om weekenden, så vi kan bruge jer som støtte til vores aktiviteter og program. Søndag fra kl. 11:00-13:00 afholder vi grupperådsmøde, hvor alle familier forventes at deltage med repræsentanter. På grupperådsmødet vil både bestyrelsen og lederne informere om året, der er gået, og om planerne for det kommende år. Har du lyst til at engagere dig aktivt i gruppen, enten som leder eller frivillig i bestyrelsen, er du meget velkommen til at kontakte din leder.
Vi glæder os til en hyggelig og aktiv weekend sammen med jer!
Med SØ-spejderhilsen, Køge Søspejd